Nyhedsarkiv

7. juni 2011 - Firmagolf for ikke golfere afsluttet med finale

I denne uge blev arrangementet for de 21 deltagere i 7 firma hold afsluttet med finale på 9-huls banen i perfekt vejr og omgivelser.
Alle deltagere var gennem de forgående 3 uger varmet godt op af klubbens træner og interne drillerier, så der var hektisk aktivitet og konkurrence under runden. Flere af holdene havde taget udfordringen op og fundet fælles påklædning frem – jo, der var fin involvering.

Aftenen afsluttedes med spisning og præmie overrækkelse i klubhuset, hvor de 3 bedste hold blev:

1. Scandinavian Tobacco A/S (Ahmed, Allan og Finn)
2. Mogens Rasmussen A/S (Brian, Claus og Jan)
3. Ingvald Christensen A/S (Christian, Ebbe og Jesper)

Aktiviteten har allerede foranlediget 7 prøvemedlemskaber.
Klubben takker for den store interesse og håber på at have sået et lille golf-frø i alle.