Nyhedsarkiv
22. maj 2012 - Firmagolf for begyndere
Så har der igen været afholdt firmagolf for begyndere i Barløse. Det har været et 3 ugers forløb, hvor kolleger fra firmaer i omegnen har prøvet at spille og har dystet mod hinanden. De 2 første gange har alle fået lidt grundlæggende undervisning af træneren inden de er blevet sluppet løs til en omgang på 9 huls banen.
Et firmahold består af 3 spillere, der ikke har prøvet at spille golf før og en mentor fra klubben. Det er en god og ikke mindst fornøjelig måde at være sammen med sine kolleger på og flere viser pludselig helt skjulte talenter for denne ædle sport.
Denne gang var der oprindeligt tilmeldt 5 hold fra henholdsvis Boetherm og Plum men vi håber på, at vi i efteråret, når vi tager en tur mere, kan komme op på de optimale 9 tilmeldte hold.
Vinder af forårsturneringen blev Boetherm – præmien var et prøvemedlemskab til hver at de 3 deltagere.
Hvis du/I kender en virksomhed, der kunne have fornøjelse af tilbuddet om at stille et firmahold til turneringen 2/8 9/8 og 16/8 kan man henvende sig til John Klindt. Han er primus motor på projektet og har plakater til opslagstavlen.


